Det er nærmest umuligt at finde frem til det billigste abonnement til sin mobiltelefon eller tablet. Der findes mange sites hvor man kan se en oversigt over de forskellige abonnementer og en masse skindende affiliatelinks til udbyderne. Det er der intet galt med, og de kan i visse tilfælde være meget nyttige.
Det ville være rart hvis man blot indtastede sit forbrug, opdelt i diverse kategorier der skal til for at kunne bestemme det optimale abonnement, og trykke på en knap der viste de billigste tre abonnementer.
Et udkast til kategoriopdelingen kunne være:
1) Abonnement
2) SMS pris / abonnement
3) SMS antal
4) Data pris / abonnement
5) Data brugt pr. md.
6) Antal opkald
7) Opkald gennemsnitling varighed
8) Antal opkald under 1 minut
9) Antal opkald over 1 minut
10) MMS pris / abonnement
11) MMS antal
Endnu smartere ville det være hvis man blot kunne uploade et dataark over sit forbrug, hvorefter siden ud fra dette, selv beregnede det billigste abonnement. Jeg har ikke set denne mulighed nogen steder, og det kunne give en helt ny dimension af præcision.
Derudover ville det være smart at lave en guide til at nedbringe sit forbrug. Guiden kunne indebære ting som:
1) Brug google talk (eller anden IM app) i stedet for smsbeskeder
2) Brug skype i stedet for telefon hvis du har et dataabonnement der ikke bruges fuldt ud
3) Brug skype til at ringe til udlandet
4) Find du af hvem dine 5 mest kontaktede personer er, og find ud af hvilket abonnement de har. Det er meget muligt at det kan betale sig at skifte til deres abonnement da du så kan ringe gratis til dem.
Websitet http://telepristjek.dk har allerede en service, hvor man indtaster forholdsvist detaljeret data om sit forbrug, hvorefter den beregner hvilket abonnement der er det bedste til prisen. Dog er sitet rodet og højere præcisition kunne som sagt opnåes hvis dataen blev udtrukket fra et dataark.