Dette er ikke en original ide, men ideer til forbedringer af de nuværende tilbudssider. Disse kan på rigtig mange punkter forbedres, og med deres kæmpe brugerbase forstår jeg ikke hvorfor der ikke sker mere udvikling.
Hvornår kommer varen på tilbud igen?
Jeg tænkter tit over om jeg skal benytte mig af et tilbud selvom jeg egentlig ikke har brug for varen i øjeblikket. Man ved jo aldrig hvornår den kommer på tilbud igen. Så hvorfor kan tilbudssiderne ikke give mig svar på dette? De burde efterhånden have en kæmpe mængde data hvor de for specifikke varer kan udtrække hvornår de er på tilbud. Hvis de kan finde et mønster i dette kunne de forudsige hvornår varen sandsyneligvis ville kommer tilbud igen.
Normalpriser
Varenes normalpriser burde være opgivet på siderne så det er let at få et overblik over hvor meget der er at spare. Ofte er normalprisen i lavprissupermarkederne billigere end tilbud andre steder. Det ville være rart hvis man blev gjort opmærksom på dette.
Tilbudsalarmer
Tilbudsalarmer er en genial ide. Når der kommer en vare på tilbud du er interesseret i får du en mail. Nogle sites har prøvet at implementere dette, men det er simpelt hen for ringe til at være brugbart. Det kan overhovedet ikke bruges. Produkterne kan ikke specificeres ordentligt og maximumprisen der skal alarmeres for kan ikke sættes for literpris/kilopris, men blot pris. Stort problem hvis du skriver "cola" billigere end 10kr.
Der skal defineres nogle varegrupper der kan søges i, og disse skal have nogle parametre der kan slåes til og fra så man kan få en alarm der giver besked på de rigtige tidspunkter.
Tilbudssiderne burde tage ved lære af SuperBest. Deres opdeling af varer er meget intuitiv og deres design er let overskueligt. Tilbudssiderne har efter min mening et kæmpe uudnyttet potentiale. Det er synd, da dette kan gavne os alle, ja ud over supermarkederne selvfølgelig.
Siden kan ses her: http://www.superbest.dk/forside
7. januar 2012
5. januar 2012
Ide #9 - Ingen biler i byen
Transportmidler i storbyer skaber store problemer med hensyn til forurening, larm, plads og sikkert mange andre ting jeg ikke aner noget om. En meget let løsning på dette problem ville være at bestemme at der ikke måtte anvendes motoriserede køretøjer, eller køretøjer der anvender fossilt brændstof i byerne fra næste mandag. Det er set i nogen udstrækning i eksempelvis København hvor der var bilfri søndag under oliekrisen i 1970'erne, og i Kina hvor det kun er biler med en bestemt endelse på deres nummerplade der må køre på bestemte dage. Løsningen er dog ret radikal og kan skabe store problemer i forhold beboerne i byerne og 1000 andre ting.
Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er stor fan af førerløse transportmidler, så jeg tænker straks denne vej. Heathrow lufthavn har for nyligt fået et nyt førerløst transportsystem (http://www.huffingtonpost.co.uk/2011/09/12/heathrow-driverless-pods-_n_958262.html) der erstatter busserne med såkaldte ULTra Pods. For passagererne betyder dette kortere ventetider og mere fleksibel transport, da de ikke behøver at følge en fastlagt rute, men blot kan køre direkte til destinationen.
Hvis man tænker dette koncept op i en større skala begynder det pludselig at blive interessant. Jeg så engang en dokumentar på Discovery Channel om dette koncept. Jeg kan dog ikke finde et link til den, men hvis du kan må du meget gerne dele det i kommentarerne. Det gik basalt set ud på at udskifte alle biler i byen med førerløse "pods" der kunne transportere folk til de ønskede destinationer. Ideen i sig selv er simpel, men en ordentlig mundfuld hvis den skal realiseres.
Tænk på disse Pods som de nuværende taxaer, og forestil dig byen uden andre biler end disse. Eftersom disse kan kommunikere med hinanden, kan trafikken beregnes i forvejen og den mest optimale rute kan findes. Der vil aldrig dannes kø, der er ikke brug for lyskryds, da Pods'ene blot kan aftale indbyrdes hvem der kører først, spærrede veje kendes på forhånd, og jeg kunne blive ved.
Det skulle være simpelt at komme rundt, og da flere og flere mennesker har en smartphone, kan det næsten ikke blive lettere. Et GPS signal kan sendes og en Pod vil være tilgængelig i løbet af igen tid. Mange folk har også en fast rutine i deres dagligdag, som kunne benyttes af systemet til yderligere optimeringer. Hver morgen når Anders skal på arbejde holder der allerede en Pod og venter på ham udenfor hans dør.
En realisering af denne ide ville først og fremmest nedbringe CO2 udslip i byen og trafikstøj da bilerne kunne køre på el eller brint. Folk skulle selvfølgelig stadig have muligheden for at have en bil, men denne kunne parkeres i store parkeringshuse udenfor byen. Optimalt set skulle disse være lavet i stil med VolksWagen's Autostadt http://www.youtube.com/watch?v=M3obfEHVrII eller PerfectPark http://www.youtube.com/watch?v=EJcWrAcgxc0
Dette er ikke en original ide, men blot en videreformidling af en (efter min mening) brilliant ide.
2. januar 2012
Ide #8 - Eventyr med stregkoder
En applikation jeg savner rigtig meget på min Android smartphone, er en Skannerz klon. Jeg kan huske da jeg fik den noget klodsede "device", og gik amok med at skanne stregkoder på alting. Konceptet var i top, men den gadget spillet kørte på var for klodset og uhandy. Skærmen havde en meget lav opløsning, så man næsten ikke kunne se hvordan monstrene, man fik, så ud.
Til dem der ikke kender Skannerz, er det et spil der handler om at samle monstre og træne dem til kamp. Man kunne sætte to Skannerz sammen og dermed spille mod sine venner. Simple as it gets. For at få nye monstre skulle man skanne stregkoder. Der kunne dog også dukke et ondsindet monster op som man skulle besejre for at komme videre. Kampene var kedelige, og det var ofte svært at vide om man havde vundet eller tabt. Skannerz fejlede altså, men konceptet var genialt.
Nu hvor smartphones er kommet på markedet ændres betingelserne radikalt. Højt opløselig skærm, man har den altid med rundt, og det er let at kommunikere med vennerne, når man skal dyste. Derfor undrer det mig at der ikke er flere apps på dette område.
Det er indtil videre kun lykkedes mig at finde en app (til iOS) der anvender konceptet, Scanners fra Blind Squirrel Digital, Inc. Ingen til Android.
Til dem der ikke kender Skannerz, er det et spil der handler om at samle monstre og træne dem til kamp. Man kunne sætte to Skannerz sammen og dermed spille mod sine venner. Simple as it gets. For at få nye monstre skulle man skanne stregkoder. Der kunne dog også dukke et ondsindet monster op som man skulle besejre for at komme videre. Kampene var kedelige, og det var ofte svært at vide om man havde vundet eller tabt. Skannerz fejlede altså, men konceptet var genialt.
Nu hvor smartphones er kommet på markedet ændres betingelserne radikalt. Højt opløselig skærm, man har den altid med rundt, og det er let at kommunikere med vennerne, når man skal dyste. Derfor undrer det mig at der ikke er flere apps på dette område.
Det er indtil videre kun lykkedes mig at finde en app (til iOS) der anvender konceptet, Scanners fra Blind Squirrel Digital, Inc. Ingen til Android.
Abonner på:
Opslag (Atom)